Mormor tømmer køleskabet
Café Tankefryd
Mormor tømmer køleskabet
En hyggelig aften med fokus på madspild
Kender du det, når mormor trylleri-agtigt kan forvandle køleskabets gode råvarer til det mest fantastiske måltid? Det er præcis den atmosfære, vi inviterer indenfor til, når Café Tankefryd slår dørene op til en helt særlig og hyggelig aften mod madspild.
Vores kokke fortolker de gode råvarer og overrasker jer med en skøn, fælles 3-retters menu (forret, hovedret og dessert). Hvad menuen står på? Det er en overraskelse, indtil I sidder ved bordet – men vi lover, det bliver lavet med masser af kærlighed og god smag!
For at gøre aftenen endnu mere fuldendt, har vi sørget for, at tørsten ikke melder sig. Drikkevarer er nemlig ad libitum under hele arrangementet!
Pris: 455kr. pr. person | d. 20 december kl. 18.00-21.30
Café Tankefryd
Om Café Tankefryd
Cafe Tankefryd er en rigtig familie virksomhed.
Tilbage i April 2012 åbnede Cafe Tankefryd på Storegade 40 i Brande med Dina som værtinde og indehaver. med tanke på et unikt sted med rumlighed og følelsen af hjem. Der kunne også købes tørklæder og andre ting, som Dina lystede at sælge i cafeen. På den måde startede en helt unik cafe og gaveshop.
I år 2014 bliver Martin, hendes søn udlært tjener, og han beslutter sig sammen med hans læremester for at de også ønsker at gå de selvstændiges vej, og således tilbyder Dina, at overlade driften og nøglen af Cafeen til Martin og Lars. Så i november 2014 får Cafe Tankefryd dens nye ejer.
Dina er dog endnu ikke færdig med positionen som værtinde, og forsætter derfor i cafeen under den nye ledelse. Dina prøver at gå på pension få år senere, men endnu i dag, har hun aldrig helt sagt farvel til cafeen og dens gæster.
Martin står i dag for den daglige drift af Cafe Tankefryd, hvorimod Lars, står for den daglige drift på Brande Vandrehjem – på den måde har makkerparret udvidet deres virke i Brande By.
Brande Vandrehjem var en mulighed de greb, for at kunne tilbyde private selskabslokaler, og overnatninger. som følge af mange og sene selskaber. for at kunne tilbyde deres gæster muligheden for et overnatningssted.
Kontakt Cafe Tankefryd
Har du spørgsmål til vores mad, lokale eller ønsker du at book bord?
Udfyld kontaktformularen og så vender vi tilbage hurtigst muligt.